Kort fortalt
- Piben over taget er den mest udsatte del af huset. Toppen skal have en tæt afdækning, der leder vandet ud over murværket.
- En skorstenshætte eller et skorstenstag holder regnen ude af røgkanalen. Den må ikke ødelægge trækket, og skorstensfejeren skal stadig kunne rense.
- En gammel, uisoleret skorsten kan fores med et isoleret rør eller en støbt kerne, så den kan bruges til en ny ovn uden løbesod.
- Inddækningen mellem pibe og tag er tagdækkerens arbejde. Piben, afdækningen og foringen er murerens.
I artiklen (7 afsnit)
Skorstenspiben er den del af skorstenen, der stikker op over taget, og den er den mest udsatte bygningsdel på huset. Den holdes tæt med tre ting: en afdækning på toppen, der leder vandet ud over murværket, en hætte eller et skorstenstag, der holder regnen ude af selve røgkanalen, og hele fuger og sten i piben. Er den gamle skorsten uisoleret, kan den fores indvendigt med et isoleret rør eller en støbt kerne, så den kan bruges til en ny ovn uden løbesod. Hætte og foring skal aftales med skorstensfejeren.
Inddækningen mellem piben og tagfladen er tagdækkerens arbejde og hører ikke til her. Skal skorstenen repareres, blændes eller rives ned, så læs Skorsten: reparation, nedrivning eller ny?.
Pibens dele
Bolius beskriver piben som tre dele: en bredere sokkel nederst, et slankere skaft og en gesims øverst. Oven på gesimsen sidder afdækningen, og på den kan der stå en hætte eller et skorstenstag.
| Del | Hvad den gør | Typisk skade |
|---|---|---|
| Afdækning | Lukker toppen af murværket og kaster vandet ud over kanten | Revner, løs plade, manglende vandnæse |
| Hætte eller skorstenstag | Holder regn og vind ude af røgkanalen | Rust, løse beslag, fuglereder |
| Skaft og gesims | Bærer toppen og giver piben dens udseende | Løse fuger, frostsprængte sten, afskallet puds |
| Paplag i piben | Stopper vand, der trænger gennem murværket, før det når tagrummet | Mangler i ældre piber |
| Røgkanal og foring | Leder røgen op | Kondens, løbesod, revner |
Byg-Erfa har et erfaringsblad om regngennemslag i skalmurede skorstenspiber på konsol, altså de nyere elementskorstene med en muret skal over taget. Ifølge bladet giver indtrængende regnvand her store vandskader, der er dyre at udbedre.
Afdækningen på toppen
Afdækningen er det vigtigste stykke af piben. Mur og Tag og Murerhåndbogen stiller fire krav til en afdækning af beton:
- Den skal ligge løst på piben, så den kan arbejde med temperaturen uden at sprænge murværket under sig.
- Den skal ligge på et vandtæt lag, så vand ikke trænger ned i piben fra oven.
- Den skal have fremspring med vandnæse eller en løskant, så vandet drypper af uden for murværket og ikke løber ned ad siderne og tilsoder dem.
- En støbt betonplade med fremspring og vandnæse er ifølge iagttagelser på mange skorstenspiber den løsning, der holder bedst.
Mur og Tag skriver også, at en halvstens mur i en pibe er svær at gøre tæt mod slagregn, selv med helt fyldte fuger. Derfor skal der lægges et opbukket paplag i piben, så vidt muligt i første skifte over inddækningen, så vand, der kommer gennem murværket, ikke løber ind i tagrummet.
Skorstenshætte eller skorstenstag
Bolius fortæller, at boligejere jævnligt oplever vand, der løber ned gennem skorstenen og ud på gulvet, især ved store regnskyl. Risikoen er størst i murede og pudsede skorstene uden hætte. Stålskorstene har sjældnere problemet, fordi åbningen er mindre, og de fleste har en hætte.
Der er to almindelige løsninger:
- Skorstenstag: En tung kasse, typisk af beton, med fire ben, der står oven på piben.
- Skorstenshætte (også kaldet regnhætte eller røghætte): Typisk af galvaniseret stål, og den kan sidde på murede, pudsede og stålskorstene.
Hætten skal opfylde de samme krav som resten af aftrækket. BR18 § 316 kræver, at aftrækket afsluttes lodret og giver godt træk uden gener for omgivelserne, og § 319 kræver, at det er sikret mod tilstopning, fx når fugle bygger rede. En hætte eller rist på toppen kan netop forhindre det. Er skorstenen indrettet til rensning fra toppen, skal der ifølge § 317 være sikker adgang.
Bolius råder derfor til at tale med skorstensfejeren, før en hætte sættes op, og eventuelt lade skorstensfejeren montere den. Afstanden mellem låg og åbning skal være så stor, at der kan renses, og hætten må ikke give dårligt træk.
Foring af den gamle skorsten
En skorstensforing er ifølge Byg-Erfas ordbog en eftermonteret indvendig kanal i en skorsten, der skal give bedre aftræk og forhindre løbesod.
Problemet med gamle skorstene er, at de er uisolerede. Bolius forklarer, at skorstensvangen ofte kun er en halv sten, ca. 11 cm. Røgen køles af på vej op, og falder røggastemperaturen under ca. 60 °C, kondenserer tjærestofferne. De suges ind i sten og fuger og kommer ud på ydersiden som brune og sorte skjolder, løbesod. Moderne brændeovne og kedler sender køligere røg op end gamle, så kravet til en isoleret skorsten bliver større, når du skifter ovn.
| Løsning | Sådan virker den | Hvornår den bruges |
|---|---|---|
| Isolerede keramiske rør | Lette rør sænkes ned gennem den gamle kanal og samles | Når kanalen er nogenlunde lige |
| Stålforing | Et isoleret stålrør føres ned i kanalen | Når der skal tilsluttes en brændeovn eller et fyr |
| Støbt kerne | En form føres ned, og en isolerende masse støbes omkring den | Når kanalen har knæk, hvor rør ikke kan komme igennem |
Bolius skriver, at foringen samtidig kan stabilisere det gamle murværk, så skorstenen bevarer sit udseende. Skorstensfejeren skal godkende skorstenen, før den tages i brug, og BR18 kræver, at aftræk fra brændeovne og pejse mindst har temperaturklasse T400 og sodbrandsklasse G (§§ 320 og 321). Spørg din lokale skorstensfejer, hvilken løsning der passer til din skorsten og din ovn. En åben pejs stiller egne krav til aftrækket, se Muret pejs.
Tjek piben fra jorden
Afdækningen kan du sjældent se ordentligt fra jorden. Spørg skorstensfejeren, som ser toppen tæt på ved hver fejning.
Skorsten, der ikke bruges
En kold skorsten tørrer langsomt ud og får oftere frostskader. Bolius anbefaler at blænde en skorsten, der ikke længere bruges: åbninger fra pejs, røgrør og renselemme mures til, toppen isoleres, hvor skorstenen går gennem loft eller tag, og der sættes en ventilhætte i en luftsprække i piben, så der stadig er lidt ventilation. Afmeldingen sker til skorstensfejeren.
Hvad koster det?
Priserne er pr. 2026 fra tre prissider (tagviden.dk og tagdaekning.dk oplyser inkl. moms, tagtjek.dk angiver ikke moms):
| Opgave | Pris |
|---|---|
| Ny afdækning eller hætte på toppen | ca. 3.000 til 8.000 kr. |
| Indvendig foring af en villaskorsten | ca. 8.000 til 35.000 kr. |
Prisen afhænger af skorstenens højde, adgangen til taget, og om der skal stillads op. Foring prissættes ofte pr. løbende meter, så en høj skorsten koster mere. Loven om håndværkerfradrag nævner isolerende foring af skorsten som et eksempel under grøn istandsættelse, når ovnen opfylder kravene. Læs mere i Skorsten: reparation, nedrivning eller ny?, og se timepriser i Hvad koster en murer?.
Spørgsmål og svar
Hvad er forskellen på en skorstenshætte og et skorstenstag?
Ifølge Bolius er et skorstenstag en tung kasse, typisk af beton, med fire ben, der står oven på piben. En skorstenshætte er som regel af galvaniseret stål og kan sidde på både murede, pudsede og stålskorstene. Begge holder regn og vind ude.
Må jeg selv sætte en hætte på skorstenen?
Bolius råder til at tale med skorstensfejeren først og eventuelt lade skorstensfejeren sætte hætten op. Hætten må ikke give dårligt træk, og afstanden mellem låg og åbning skal være så stor, at skorstenen kan renses. Arbejde på taget kræver sikker adgang.
Hvorfor kommer der vand ned gennem min skorsten?
Det sker oftest ved store regnskyl i murede og pudsede skorstene uden hætte. Vand kan også komme ind gennem utætte fuger, revnede sten eller en utæt inddækning. En skorsten, der ikke bruges, tørrer langsomt ud og får ofte mos i fugerne.
Skal en skorsten fores, før jeg sætter en ny brændeovn til?
Ikke altid, men en gammel, uisoleret skorsten giver ofte kondens og løbesod med en moderne ovn, fordi røgen er køligere. Skorstensfejeren vurderer, om skorstenen kan bruges, eller om den skal fores.
Kilder
- BR18 kapitel 12, §§ 316 til 321 (aftrækssystemer)
- Mur og Tag (Teknologisk Institut): Skorstensafslutninger
- Bolius: Regn og fugtskader i din skorsten
- Bolius: Murede skorstene
- Bolius: Løbesod på skorstenen
- Bolius: Skader på skorstene
- Bolius: Kan en skorsten trække vand ned i huset?
- BYG-ERFA: Regngennemslag i skalmurede skorstenspiber på konsol, (27) 99 12 22
- BYG-ERFA ordbog: Skorstensforing
- Prisoplysninger: tagviden.dk (3. september 2026), tagdaekning.dk (3. august 2025) og tagtjek.dk (12. august 2026)
Priser er vejledende intervaller pr. 2026, inkl. moms, når kilderne oplyser det. De er fundet som beskrevet i vores redaktionelle politik.

